|
| |
Juli 2004
Tilbage
|
27. juli

Så
er min sjælevarmer a'la Jytte Slente i farveskiftegarn færdig, jeg har haft
lidt problemer med at få taget nogle ordentlige billeder, jeg håber at det
alligevel kan ses hvordan den ser ud. Der er brugt samme farve garn som til
sjalet nedenunder, billedet snyder.
Jeg har fjernet linket til de bevingede ord igen, da
man alligevel kommer ind på det samme sted, og ikke kun til den dag hvor
linket står. Nu er det igen oppe foroven på siden. |
|
25. juli

Farveskiftesjalet er endelig blevet færdigt, det mangler nu at blive spændt
op, jeg er lidt i tvivl om jeg skal gøre det eller lade det være som det er
nu.
Susan U købte jo lidt mere
af det garn til mig, da hun var ovre med sit eget uld for at få det spundet
til garn hos Hjelholt og da jeg er meget glad for Jytte Slentes
modeller er jeg gået i gang med den sjælevarmer der er i hendes bog
"Unikastrik"

Også den bliver strikket i det samme mørke farveskiftegarn på pind 6, jeg
strikker ribben i hånden og så kommer det hele over på grovstrikkeren hvor
jeg så strikker det glatstrikkede, (jeg kan ikke lide at strikke vrang), så
det går hurtigt. Den er nok færdig inden for de næste par dage.
Læs i Bevingede ord
Skriv i Bevingede ord
|
|
21. juli
 _small.jpg)
Nu har jeg fået strikket en frakke af det lyse farveskiftegarn som jeg købte
hos Hjelholt,
Det er en opskrift der skulle have været strikket i hånden i retstrik, jeg
har så forsøgt at prøve om det kunne lade sig gøre på grovstrikkemaskinen.
Jeg synes selv at den blev ret god.
Sjalet i det mørke farveskiftegarn er
jeg næsten færdig med, men mangler lige lidt til de sidste 3-4 omgange så
det må vente til jeg får lidt mere af det.
Læs i Bevingede ord
Skriv i Bevingede ord
|
20.juli
Så tror jeg at jeg har fundet ud af noget her med gæstebogen, så
nu kan du prøve om den virker.
Læs i Bevingede ord
Skriv i Bevingede ord
|
16. juli
Så har Susan og undertegnede gjort Fyn usikker :-)
Desværre fik vi ikke taget billeder, først og fremmest fordi jeg glemte mit
kamera,
(det er jo det med den hukommer, er det Altzheimer's light det bliver kaldt? ).
Så troede jeg jo at den hellige grav var velforvaret
fordi Susan havde sit med
,
meeen hendes kort var overfyldt!!! Da hun
prøvede at slette nogle af dem der var på det, så var der ikke mere strøm på
apparatet.
Så desværre kan jeg ikke vise nogle billeder fra vores fantastiske tur.
Jeg kan fortælle at vi var en smut inde hos
Hjelholts uldspinderi, hvor vi savlede lidt over de mange forskellige
garner, jeg kom lige til at købe et par bundter mere af det lyse
farveskiftegarn, samme slags kan ses længere nede på denne side.
Derfra tog vi så til Glamsbjerg, hvor Susan skulle
aflevere "noget hemmeligt", de havde en dejlig gårdbutik, vi blev budt
på kaffe og kage, men vi skulle jo også liige kigge indenfor i butikken.
Åhhh, de havde så mange ting og jeg fik da et lille får
samt
lidt rødt finuld (råuld) med hjem. Jeg er faktisk lidt ked af at jeg ikke
også fik købt noget rødt finuldskarteflor med hjem, jeg er helt pjattet med
den farve, men man kan jo altid være bagklog.
Nå, da vi endelig fik os taget sammen til at vende
næsen hjemad, fik vi lige et tip om et sted som vi skulle se, "Katterød
Mølle" eller øhhh, hed det håndværksudstilling det kan jeg ikke huske. Det
var i hvert fald et stort sted, med mange forskellige håndværksting.
Der var keramik, sæbe og cremer, pileflet, væv, strik og garn, patchwork og
andet syet og meget andet. Meget overvældende.. Så var der en lille café
hvor man kan købe lidt til ganen. Det var tiltrængt!!!
Nu var klokken blevet mange og vi skulle jo også se
at komme hjem, så det gik af sted til Sjælland, undervejs måtte vi lige ind
for at få diesel fyldt på bilen og nu var det da på tide at vi fik noget
føde. De havde nogle dejlige sandwichboller med godt fyld i. Det hjalp så vi
kunne fortsætte uden at sulte ihjel på turen hjem.
Da endelig vi var hjemme hos Susan, fik vi lige en
kop kaffe for at falde til ro så jeg havde en chance for at køre hjem i god
orden. Da jeg endelig nåede hjem, gik jeg lige i seng, ihh hvor var jeg
træt, det havde været en laaang, men dog dejlig dag.
|
15. juli
Nu har jeg fået lagt billederne ind jeg tog hos Hjelholts uldspinderi, de
kan ses her:
Desværre fik jeg ikke taget billeder inde fra butikken, men det kan jo være
at der kommer nogen i dag, hvor Susan U og jeg skal til Fyn og måske besøge
Hjelholts uldspinderi.
|
12. juli
Så er der kommet kommentarer i min gæstebog, Hurra!!!
Det glæder mig at der er nogen der vil det.
Angående det at lægge en kode ind, så jeg kan få kommentarerne til at følge
hvert indlæg, det har jeg ikke fundet ud af endnu.
Så hvis der er nogen der ved hvordan, er I velkommen til at give mig diverse
fif og råd, alt modtages med taknemmelighed.
|
11. juli
Jeg har i dag fået oprettet en gæstebog.Det
er Birthe C der har fundet siden frem til mig. Tak søde Birthe, du er en
knop!!
Jeg har hentet den gratis her:
http://www.newbie.dk/
Der er mange andre ting på den side, som jeg nok også vil benytte mig af,
men det kommer nok, som jeg altid siger; Ting tager tid, men giver de små
sikre succéer. Nu håber jeg at den kommer til
at virke efter hensigten. Så er jeg kommet
lidt videre med mit sjal i farveskiftegarn. |
9. juli
Nu er jeg lige kommet hjem fra en tur hen over det fynske land.
Preben og jeg fik lige den ide, at tage en tur ud i det blå og det blev så
til en tur til Fyn.
Vi startede med at tage et smut omkring
Hjelholts uldspinderi,
hvor
jeg tog et par billeder. Jeg lægger dem ind senere.
Selvfølgelig fik jeg da lidt med hjem, lidt karteflor og lidt
farveskiftegarn, jeg begyndte jo også på det ene bundt i bilen hjem. Det
skulle gerne blive til et sjal, jeg er spændt på hvordan farveskiftet bliver
 Så var det meningen at vi lige skulle kigge lidt på
Ørbæk Markedet, men vi fortrød for der var da lidt for meget til at kunne
overskue det på kort tid. Jeg var ikke klar over at det var SÅÅ stort, jeg
kan ikke klare når det er for stort og når der er for mange mennesker samlet
på een gang.
Nå, vi kørte så til
Hørvævsmuseet på Krengerup, museet havde 10 års jubilæum og derfor var
der gratis adgang, meeen vi kom for tidligt og vi blev afvist. Jeg havde
overset at de først lukkede op kl. 13, øvv!! Vi kunne se og høre at
der var nogen der holdt et foredrag, men nej, vi fik ikke lov at komme ind.
Så det blev ikke i dag at vi kom ind at se det, vi ville ikke vente over 1
time for at komme derind. Derfra kørte vi til Odense, hvor vi kørte lidt
rundt og daskede ind i et center og der fandt vi et par bukser hver og et
par sko til Preben.
Så selvom vi ikke kom på museum eller på marked var
det en god dag, og ihh hvor var jeg træt da vi endelig kom hjem, det er
utroligt hvor det trætter, bare at køre en lille tur.... |
| 8. juli

Så er sjalet lige ved at være færdigt, jeg mangler kun at strikke nogle få
spidser, regner med at det bliver i dag at jeg bliver færdigt. Så skal
sjalet vaskes og spændes op.
Jeg lægger billedet ind når det er gjort. |
5. juli
Jeg har længe villet gøre en
slags blog/dagbog, men har ikke kunne tage mig sammen, har altid haft svært
ved at få mine tanker ned på skrift.
Jeg vil nu prøve om jeg kan gøre det.
Jeg har aldrig skrevet dagbog, men altid været fascineret af at folk har
kunne skrive lige ud af posen.
Jeg har altid mange forskellige ting på strikkepindene eller
strikkemaskinen.
Lige nu er jeg
næsten færdig med at strikke et sjal, jeg mangler kun at strikke kanten, som
bliver strikket på den anden led og bliver monteret på sjalet samtidig med
at jeg strikker den.

Så har jeg strikket en cardigan hvor jeg har haft HF's Pygmalion som
forbillede, det er en jakke som jeg længe har haft et godt øje til og derfor
har jeg så lavet et mønster og strikket den.
Rød/blå bluse,
den ligger stadig hen som en UFO, der er strikket kanter på i retstrikning,
så jeg mangler bare at montere den. |
tilbage
|